
Det øver dit barn
At sige frygten højt, tage ét lille skridt og have en hjælper eller en »modgenstand«.
Da lyset tændes, viser monsteret i mørket sig at være sjovt, og helten tager »tre modige skridt«. Frygten bliver mindre, men forsvinder ikke helt — helt ærligt. Historien tilføjer ingen nye frygte, og spændingen bliver løst i samme del af historien.
Fem skridt, dit barn øver
Sig frygten højt
»Jeg er bange for den mørke gang.« Når det er sagt, bliver det mindre.
En modgenstand og en hjælper
En lommelygte, et kæledyr, en, der bliver hos dig.
Det mindste skridt
Ikke hele gangen på én gang — først bare hen til døren.
Det næste skridt
Når det første lykkes, så gå lidt længere.
Vær stolt af at prøve
At være modig betyder ikke, at man ikke er bange — det betyder, at man prøver, selv når man er.
Sådan viser historien det
Monsteret i mørket viser sig at være noget lille eller sjovt. Vi tilpasser uhyggen til barnets alder — og vi introducerer aldrig nye frygte.
- 1 · Opdag
Helten undgår en mørk gang og kan ikke komme med på ekspeditionen. En veninde viser helten sine »tre modige skridt«.
- 2 · Prøv
Dit barn vælger heltens modgenstand og første skridt. Med en lygte opdager helten, hvad der kaster skyggen.
- 3 · Lær fra dig
Et yngre væsen er bange — helten viser det, hvordan man tager det lidt ad gangen.
Sidste side: at slukke lyset i soveværelset for første gang — med en lommelygte under puden.
Efter alder
- Udvikling
- Bliver mest bange for det, der ser uhyggeligt ud (mørke, monstre, en figur, der forvandler sig); trøstes mere af handling — lys, et kram — end af forklaringer. Sparks & Cantor 1986
- I historien
- Ingen spænding og ingen uhyggelige scener; monsteret er sjovt fra starten. En forælder læser højt.
- Udvikling
- I en undersøgelse toppede frygt og uhyggelige drømme netop ved 7–9 år — derfor doserer vi spændingen med omhu. Muris et al. 2000
- I historien
- Håndteres med omhu: børn i denne alder har mange frygte — mørket, dyr, nye steder.
- Udvikling
- Frygten for fantasivæsner aftager, og bekymringerne vokser — skolen, præstationer, de nærmestes helbred. Muris et al. 2000
- I historien
- Frygt for prøver, for at optræde eller fejle; en plan trin for trin.
- Udvikling
- Bekymring for, hvad andre vil tænke; følsomhed over for at blive bedømt. Somerville 2013
- I historien
- Frygt for at blive bedømt af andre; mod uden belæringer.
Det bygger vi på
Tilgangen
Ved hverdagsfrygt hjælper det at nærme sig den i små skridt (en modstige), at rose modet og at vise tillid (»det er svært, og du kan godt«) i stedet for at lade barnet undgå alt. Historien tilpasser spændingen til alderen, fordi frygt også kan komme fra information. Svær angst kræver en fagperson.
Vurderingen gælder tilgangen, ikke vores tegneserie — selve tegneserien er endnu ikke videnskabeligt testet.
Hvad forskningen siger
Frygt og uhyggelige drømme toppede omkring 7–9 år, og børnene tilskrev oftest deres frygt information — det, de havde hørt eller set, hvilket også omfatter historier.
Børn på 3–5 år blev især skræmt af udseendet (en figurs forvandling), 9–11-årige mere af spændingen inden — derfor tegner vi ikke uhyggelige forvandlinger til de yngste.
Ved angstlidelser er behandlingen kognitiv adfærdsterapi (KAT): efter behandlingen var 49,4 % af børnene i remission mod 17,8 % på venteliste; sammenlignet med almindelig behandling var der ingen klar forskel.
I et klinisk forsøg var programmet SPACE (forældrene holder gradvist op med at imødekomme undgåelse og viser tillid) ikke mindre effektivt end KAT; kortvarig KAT ledet af forældrene med vejledning fra en fagperson undersøges også. Det var professionel behandling, ikke højtlæsning af historier.
Det lover vi ikke om dette emne
At tegneserien behandler angst. Svær eller langvarig angst kræver en fagperson; historien er tænkt til hverdagsfrygt, og dens effekt er endnu ikke testet.
Vigtigste kilder
- Muris, P., Merckelbach, H., Gadet, B., & Moulaert, V. (2000). Fears, worries, and scary dreams in 4- to 12-year-old children: Their content, developmental pattern, and origins. Journal of Clinical Child Psychology, 29(1), 43–52. doi.org/10.1207/s15374424jccp2901_5 abstract
- Sparks, G. G., & Cantor, J. (1986). Developmental differences in fright responses to a television program depicting a character transformation. Journal of Broadcasting & Electronic Media, 30(3), 309–323. doi.org/10.1080/08838158609386626 abstract
- James, A. C., Reardon, T., Soler, A., James, G., & Creswell, C. (2020). Cognitive behavioural therapy for anxiety disorders in children and adolescents. Cochrane Database of Systematic Reviews, 2020(11), CD013162. doi.org/10.1002/14651858.CD013162.pub2 abstract
- Lebowitz, E. R., Marin, C., Martino, A., Shimshoni, Y., & Silverman, W. K. (2020). Parent-based treatment as efficacious as CBT for childhood anxiety (SPACE). JAACAP, 59(3), 362–372. doi.org/10.1016/j.jaac.2019.02.014 metadata
- Thirlwall, K., Cooper, P. J., Karalus, J., Voysey, M., Willetts, L., & Creswell, C. (2013). Treatment of child anxiety disorders via guided parent-delivered CBT: RCT. British Journal of Psychiatry, 203(6), 436–444. doi.org/10.1192/bjp.bp.113.126698 metadata
- Creswell, C., et al. (2017). Clinical outcomes and cost-effectiveness of brief guided parent-delivered CBT and solution-focused brief therapy for treatment of childhood anxiety disorders: RCT. Lancet Psychiatry, 4(7), 529–539. doi.org/10.1016/S2215-0366(17)30149-9 metadata
- Somerville, L. H. (2013). The teenage brain: Sensitivity to social evaluation. Current Directions in Psychological Science, 22(2), 121–127. doi.org/10.1177/0963721413476512 metadata
- resumé resumé eller fuld tekst læst
- metadata bibliografiske oplysninger bekræftet
- institution officielt dokument fra en institution
Hvem har lavet dette, og hvornår
Skrevet af Ink & Braves redaktion ud fra vores evidensgrundlag (kilder verificeret 8. november 2026, senest opdateret 9. november 2026).
Hvis du har lyst
- Sig ikke »der er ikke noget at være bange for« — prøv »jeg forstår godt, at du er bange«.
- Hvis dit barn har lyst, kan modgenstanden fra tegneserien også bo derhjemme.
Når en tegneserie ikke er nok
- Frygten begrænser dit barn meget (det kan ikke sove, vil ikke ud eller i skole) eller varer længe.
- Efter en skræmmende oplevelse eller ved panik eller svær angst, så tal med din læge eller en børnepsykolog.
Brug for hjælp lige nu? Hvis nogen er i fare, så ring til det lokale alarmnummer — 112 i EU, 999 i Storbritannien, 911 i USA og Canada, 000 i Australien. Hjælpetelefoner for børn og forældre efter land
Ofte stillede spørgsmål
Gør tegneserien ikke mit barn endnu mere bange?
Det er ikke gys. Vi tilpasser spændingen til barnets alder, og monsteret viser sig altid at være noget lille eller sjovt.
Forsvinder frygten helt?
Det lover vi ikke. Tegneserien hjælper dit barn med at øve små skridt; frygten kan blive mindre, men den forsvinder måske ikke helt.
Passer det til frygt for skolen?
Til almindelig nervøsitet, ja. Hvis dit barn er bange for skolen, fordi nogen gør det ondt, så se emnet At fortælle det til en voksen, man stoler på, og tal med skolen.
Læsning for forældre
- Artikel på vej Bange for mørket: sådan hjælper du uden »der er ikke noget at være bange for«
Personlig bog: Frygt og mod
En personlig bog om dette emne — en historie til 9,90 € (1 historie · 16 sider) eller et helt eventyr til 24,90 € (3 historier · 48 sider), som billedbog eller tegneserie. Først en gratis tegning af helten.





