At fortælle det til en voksen, man stoler på

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn med at fortælle en voksen om mobning?

Kort fortalt

Når der sker noget slemt med dit barn eller et andet barn, er det rigtige skridt at fortælle det til en voksen, der vil hjælpe. Børn skal kunne genkende, hvad der ikke er okay, vide, at det ikke er at sladre at bede om hjælp, have deres egne trygge voksne og kunne sige det tydeligt. I historien »Mod til at fortælle« øver dit barn det som helten. Men det er altid de voksne, der skal håndtere det.

Usikker på emnet? Guide efter alder →

En dreng i et magisk bibliotek fortæller en venlig lærer, hvad der foregår; hun sætter sig på hug for at lytte, og ved siden af ham sidder en lille ræv med forbinding om øret.

Det øver dit barn

Færdigheden

At genkende, at noget ikke er rigtigt, og fortælle det til en voksen, jeg stoler på; at stå op for en anden, hvis det er sikkert. At bede om hjælp er ikke at sladre.

Det klarer historien selv — uden arbejde for dig

Først siger helten ingenting, så går helten til en voksen, helten stoler på — og den voksne i historien handler. Mobning bliver aldrig vist som »en konflikt mellem to«, og ingen bliver presset til at blive gode venner igen. Til sidst siger helten, hvem helten ville fortælle det til derhjemme eller i skolen.

Fem skridt, dit barn øver

  1. Genkend det, der ikke er okay

    Når noget sker igen og igen, gør ondt eller giver mig en dårlig fornemmelse i maven.

  2. At bede om hjælp er ikke at sladre

    At sladre = jeg vil have, at nogen får ballade. At bede om hjælp = jeg vil have, at nogen er i sikkerhed.

  3. Mine trygge voksne

    Mindst tre personer, jeg kan fortælle det til: derhjemme, i skolen og én mere.

  4. Sig det tydeligt

    Hvad der skete, hvem, hvor og hvornår. »I frikvarteret tager en dreng min madpakke og skubber til mig.«

  5. Hjælper det ikke, så fortæl det til en anden

    Hvis den første voksne ikke hjælper, så prøv en anden. Giv ikke op.

Sådan viser historien det

I kongeriget bliver nogen ved med at gøre grin med et lille væsen. Først tier helten — så finder helten modet til at gå til en voksen. Vi viser aldrig mobning som »et skænderi mellem to parter«, og vi tvinger aldrig nogen til at blive gode venner igen.

  1. 1 · Opdag

    Helten ser nogen gøre grin med en lille ræv. Helten siger ingenting, fordi helten ikke vil »sladre«. En mentor viser forskellen.

  2. 2 · Prøv

    Dit barn vælger heltens trygge voksne og finder ud af præcis, hvad helten skal sige. Helten går til den første.

  3. 3 · Lær fra dig

    Den første voksne har ikke tid — helten prøver en anden. Så viser helten en ven, hvordan man gør.

Et skridt i virkeligheden

Sidste side: helten fortæller læreren, hvad der sker i frikvartererne — kort og tydeligt.

Hvis dit barn bliver mobbet: det skal du gøre med det samme

  1. Lyt, tro på barnet, og sig, at det gjorde det rigtige ved at fortælle dig det.
  2. Skriv ned, hvad der skete, hvornår og hvor — uden at forhøre dit barn.
  3. Kontakt klasselæreren eller skolens ledelse, og aftal konkrete skridt.
  4. Konfronter ikke andre børn eller deres forældre uden en plan.
  5. Få råd: børnetelefon 116 111 (Slovakiet, Tjekkiet, Tyskland, Polen, Ungarn); i Storbritannien Childline 0800 1111 eller NSPCC's hjælpetelefon for voksne 0808 800 5000. I en nødsituation, ring 112 (Storbritannien: 999).

Efter alder

3–5 år
Udvikling
Mobning er et for komplekst emne i denne alder; reglen »når noget gør ondt eller gør mig bange, fortæller jeg det til en voksen« er nok.
I historien
Et enkelt »Når noget gør ondt, eller jeg er bange, fortæller jeg det til mor, far eller min lærer.«
6–8 år
Udvikling
En stærk sans for retfærdighed og regler; det hjælper at kende forskel på at sladre og at få hjælp. Hvis et barn bliver mobbet, håndterer en voksen det. Turiel 1983
I historien
Forskellen på at sladre og at bede om hjælp; en liste over trygge voksne.
9–11 år
Udvikling
Gruppen er afgørende, og hvert barn har en rolle i den; programmer for hele gruppen (KiVa) blev undersøgt netop i 4.–6. klasse. Salmivalli et al. 1996⁠; Kärnä et al. 2011
I historien
Mobning i vennegrupper og chats; at stå op for nogen, hvis det er sikkert, og altid fortælle det til en voksen.
12–14 år
Udvikling
Ekstremt følsom over for, hvordan andre ser dem; krænkelser på nettet bliver mere almindelige. Fortrolige måder at fortælle det på hjælper. Somerville 2013
I historien
Gruppepres, skade på nettet; hvordan man fortæller nogen noget i fortrolighed, og hvor man kan ringe.

Det bygger vi på

Tilgangen

Tilskuerne er afgørende: når jævnaldrende griber ind på en sikker måde (henter en voksen, fører den udsatte væk, nægter at være med), stopper mobningen ofte, og forebyggende programmer gør børn mere villige til at gribe ind. Men det er altid de voksne, der har ansvaret for at løse det.

Hvor stærkt forskningen støtter denne tilgang: moderat

Vurderingen gælder tilgangen, ikke vores tegneserie — selve tegneserien er endnu ikke videnskabeligt testet.

Hvad forskningen siger

  1. Observationer i skolegårde viste, at jævnaldrende var til stede i 88 % af mobbeepisoderne; de greb ind i 19 % af dem, og 57 % af indgrebene stoppede mobningen.

    naturalistisk observation · skolebørn · indgreb fra jævnaldrende · Hawkins et al. 2001

  2. Skoleprogrammer øgede tilskuernes vilje til at gribe ind (g = 0,20; 0,14 for yngre børn); en effekt på empati blev ikke påvist.

    metaanalyse · 12 programmer · tilskueres indgriben · Polanin et al. 2012

  3. Mobning er en gruppeproces: ud over barnet, der gør ondt, og den, det går ud over, er der roller for dem, der er med, hepper, ser på eller forsvarer.

    grundlæggende undersøgelse af deltagerroller · Salmivalli et al. 1996

  4. Programmet KiVa, der arbejder med hele gruppen, havde effekt på 7 af 11 udfald i 4.–6. klasse i Finland; uden for Finland er resultaterne blandede (ingen påvist effekt i Wales, en effekt i Nederlandene).

    stor evaluering · 78 skoler, 8.237 børn; replikationer i Wales og Nederlandene · Kärnä et al. 2011⁠; Axford et al. 2020⁠; Huitsing et al. 2020

  5. Automatiske »nultolerance«-straffe understøttes ikke af data — derfor er det i vores historier ikke en straf, der løser mobningen, men en voksen, der handler.

    evidensgennemgang (American Psychological Association) · APA 2008⁠; Olweus 2013

Det lover vi ikke om dette emne

At tegneserien vil stoppe eller opdage mobning. Skoleprogrammer mindsker den beskedent og ikke lige meget alle steder; at løse den er en opgave for de voksne.

Vigtigste kilder

  1. Hawkins, D. L., Pepler, D. J., & Craig, W. M. (2001). Naturalistic observations of peer interventions in bullying. Social Development, 10(4), 512–527. doi.org/10.1111/1467-9507.00178 abstract
  2. Polanin, J. R., Espelage, D. L., & Pigott, T. D. (2012). A meta-analysis of school-based bullying prevention programs' effects on bystander intervention behavior. School Psychology Review, 41(1), 47–65. doi.org/10.1080/02796015.2012.12087375 abstract
  3. Salmivalli, C., Lagerspetz, K., Björkqvist, K., Österman, K., & Kaukiainen, A. (1996). Bullying as a group process: Participant roles and their relations to social status within the group. Aggressive Behavior, 22(1), 1–15. doi.org/10.1002/(SICI)1098-2337(1996)22:1<1::AID-AB1>3.0.CO;2-T metadata
  4. Kärnä, A., Voeten, M., Little, T. D., Poskiparta, E., Kaljonen, A., & Salmivalli, C. (2011). A large-scale evaluation of the KiVa antibullying program: Grades 4–6. Child Development, 82(1), 311–330. doi.org/10.1111/j.1467-8624.2010.01557.x abstract
  5. Olweus, D. (2013). School bullying: Development and some important challenges. Annual Review of Clinical Psychology, 9, 751–780. doi.org/10.1146/annurev-clinpsy-050212-185516 abstract
  6. APA Zero Tolerance Task Force (2008). Are zero tolerance policies effective in the schools? An evidentiary review and recommendations. American Psychologist, 63(9), 852–862. doi.org/10.1037/0003-066x.63.9.852 abstract
  7. Axford, N., et al. (2020). The effectiveness of the KiVa bullying prevention program in Wales, UK. Prevention Science, 21(5), 615–626. doi.org/10.1007/s11121-020-01103-9 abstract
  8. Huitsing, G., et al. (2020). A large-scale replication of the effectiveness of the KiVa antibullying program: An RCT in the Netherlands. Prevention Science, 21(5), 627–638. doi.org/10.1007/s11121-020-01116-4 abstract
  9. Turiel, E. (1983). The development of social knowledge: Morality and convention. Cambridge University Press. metadata
  10. Somerville, L. H. (2013). The teenage brain: Sensitivity to social evaluation. Current Directions in Psychological Science, 22(2), 121–127. doi.org/10.1177/0963721413476512 metadata
  • resumé resumé eller fuld tekst læst
  • metadata bibliografiske oplysninger bekræftet
  • institution officielt dokument fra en institution

Hvem har lavet dette, og hvornår

Skrevet af Ink & Braves redaktion ud fra vores evidensgrundlag (kilder verificeret 8. november 2026, senest opdateret 9. november 2026).

Sådan tjekker vi kilder Alle kilder

En bonus, ikke en lektie

Hvis du har lyst

  • Når dit barn fortæller dig noget, så lyt først, og sig tak. Løsningerne kan komme bagefter.
  • Spørg, hvilke voksne der står på barnets Heltekort — hvis barnet har lyst til at fortælle det.

Når en tegneserie ikke er nok

  • Altid når det handler om at blive gjort ondt, truet eller afpresset eller om at være bange for at gå i skole — tegneserien erstatter ikke, at skolen og de voksne handler.
  • Hvis dit barn har forandret sig, er ked af det, ikke sover eller har fysiske gener, så tal med din læge eller en psykolog.

Brug for hjælp lige nu? Hvis nogen er i fare, så ring til det lokale alarmnummer — 112 i EU, 999 i Storbritannien, 911 i USA og Canada, 000 i Australien. Hjælpetelefoner for børn og forældre efter land

Ofte stillede spørgsmål

Stopper tegneserien mobningen?

Nej. Tegneserien hjælper dit barn med at øve, hvordan det fortæller en voksen, hvad der foregår. Mobning skal håndteres af voksne — skolen og forældrene.

Lærer I ikke børn at sladre?

Nej. Vi lærer børn, at når noget plager dem selv eller en anden, kan de bede om hjælp — de behøver ikke beviser eller at forklare alting perfekt. Det kræver mod at bede om hjælp.

Hvad hvis mit barn, mens det laver historien, skriver, at der sker noget med det?

En person fra vores team ser på det, og hvis det er sikkert og vil hjælpe, kontakter vi dig. Dit barn kan altid se nummeret til børnetelefonen i sit land.

Læsning for forældre

  • Artikel på vej Hvordan hjælper du et barn med at stå op for andre?
  • Artikel på vej Hvordan kan du se, om dit barn bliver mobbet — og hvad skal du gøre? (følsomt emne)
  • Artikel på vej Sådan taler du med dit barn om kroppen og om gode og dårlige hemmeligheder (følsomt emne)
  • Artikel på vej Hvad skal du gøre, når dit barn fortæller dig noget alvorligt? (følsomt emne)
Personlig historie

Personlig bog: Mod til at fortælle

En personlig bog om dette emne — en historie til 9,90 € (1 historie · 16 sider) eller et helt eventyr til 24,90 € (3 historier · 48 sider), som billedbog eller tegneserie. Først en gratis tegning af helten.

Verdener, hvor emnet er bygget ind i verdens love

Relateret