
Det øver dit barn
At lægge mærke til, hvem der står udenfor, og invitere dem med — eller høfligt spørge »Må jeg være med?« og klare det, når nogen siger nej.
En ny figur kommer til verdenen, og ingen inviterer den med. Verdenens opgave kan kun løses sammen med den — helten lægger mærke til det og kalder den hen. Sidste side viser samme skridt på legepladsen.
Fem skridt, dit barn øver
Se, hvad der bliver leget
Se med et stykke tid: hvad legen går ud på, hvem der gør hvad, hvad der mangler.
Kom med et tilbud
Kom med noget, der passer til legen: »Jeg har et sejl til jeres tømmerflåde.«
Spørg
»Må jeg være med?« — højt, tydeligt, med et smil.
Klar et »nej«, og prøv et andet sted
»Nej« i dag betyder ikke »aldrig«. Helten prøver en anden gruppe eller bare én person.
Inviter én ven
Én god ven er nok til at starte med. Og omvendt: læg mærke til, hvem der står på sidelinjen, og inviter dem med.
Sådan viser historien det
Helten er ny på øen, på planeten eller på ridderskolen. Helten er aldrig »den stakkels« — helten har en styrke, de andre endnu ikke kender til.
- 1 · Opdag
Helten står på sidelinjen og venter på, at nogen lægger mærke til helten. Der sker ingenting. Så ser helten en anden figur komme med i legen ved at tilbyde noget.
- 2 · Prøv
Dit barn bestemmer, hvad helten tager med, og hvad helten siger. For første gang hører helten et »nej« — og prøver et andet sted.
- 3 · Lær fra dig
Endnu et nyt barn kommer til øen. Helten lægger mærke til det og inviterer det med — nu ved helten, hvordan det føles.
Sidste side: frikvarter i skolegården — samme skridt, én enkel sætning.
Efter alder
- Udvikling
- Leger ofte ved siden af andre og begynder at lege sammen med dem; én enkel sætning, »Skal vi lege?«, hjælper.
- I historien
- Lege side om side, låne et stykke legetøj, én sætning: »Må jeg lege med dig?«
- Udvikling
- Det betyder meget at høre til i en gruppe; i en undersøgelse med 8–9-årige ramte udelukkelse selvværdet hårdest. Abrams et al. 2011
- I historien
- Legens regler og at komme med i legen med et tilbud; at klare et »nej« uden tårer og prøve et andet sted.
- Udvikling
- Ens plads i gruppen er afgørende; ved drillerier og mobning har hvert barn en rolle — også den, der bare ser på. Salmivalli et al. 1996
- I historien
- Vennegrupper og at blive holdt udenfor; at finde én ven med en fælles interesse, at genkende, når det er mobning.
- Udvikling
- Udelukkelse ramte 13–14-årige især i følelsen af at høre til; grupper og online-fællesskaber spiller en stor rolle. Abrams et al. 2011
- I historien
- Grupper og gruppechats; selvværdet afhænger ikke af én vennegruppe.
Det bygger vi på
Tilgangen
Det gør ondt at blive holdt udenfor, selv kortvarigt — det truer selvværdet og følelsen af at høre til. Accept skal komme fra omgivelserne (de voksne og gruppen), ikke kun fra at »træne« det barn, der står på sidelinjen; at arbejde mod et fælles mål forbedrer relationer mere end konkurrence. Derfor har emnet to sider: at komme med og at invitere en anden med.
Vurderingen gælder tilgangen, ikke vores tegneserie — selve tegneserien er endnu ikke videnskabeligt testet.
Hvad forskningen siger
Udelukkelse truer følelsen af at høre til, selvværdet, følelsen af kontrol og af mening; langvarig udelukkelse hænger sammen med hjælpeløshed og depression.
I et kort online-boldspil, hvor børn blev »holdt udenfor«, ramte udelukkelsen 8–9-årige især i selvværdet og 13–14-årige i følelsen af at høre til.
Da hele gruppen lærte at være rummelig (programmet MOSAIC), fik børn med ADHD en bedre position blandt jævnaldrende og flere venskaber, især drenge.
At arbejde sammen mod et fælles mål hang sammen med bedre relationer til jævnaldrende og bedre præstationer end at konkurrere eller arbejde alene.
Det lover vi ikke om dette emne
At tegneserien vil »skaffe dit barn venner«. Accept afhænger også af omgivelserne — hvis et barn gentagne gange bliver holdt udenfor, anbefaler vi at tale med skolen.
Vigtigste kilder
- Williams, K. D. (2007). Ostracism. Annual Review of Psychology, 58, 425–452. doi.org/10.1146/annurev.psych.58.110405.085641 abstract
- Abrams, D., Weick, M., Thomas, D., Colbe, H., & Franklin, K. M. (2011). On-line ostracism affects children differently from adolescents and adults. British Journal of Developmental Psychology, 29(1), 110–123. doi.org/10.1348/026151010x494089 abstract
- Mikami, A. Y., et al. (2013). A randomized trial of a classroom intervention to increase peers' social inclusion of children with ADHD. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 81(1), 100–112. doi.org/10.1037/a0029654 abstract
- Bierman, K. L., & Furman, W. (1984). The effects of social skills training and peer involvement on the social adjustment of preadolescents. Child Development, 55(1), 151. doi.org/10.2307/1129841 metadata
- Roseth, C. J., Johnson, D. W., & Johnson, R. T. (2008). Promoting early adolescents' achievement and peer relationships: The effects of cooperative, competitive, and individualistic goal structures. Psychological Bulletin, 134(2), 223–246. doi.org/10.1037/0033-2909.134.2.223 abstract
- Salmivalli, C., Lagerspetz, K., Björkqvist, K., Österman, K., & Kaukiainen, A. (1996). Bullying as a group process: Participant roles and their relations to social status within the group. Aggressive Behavior, 22(1), 1–15. doi.org/10.1002/(SICI)1098-2337(1996)22:1<1::AID-AB1>3.0.CO;2-T metadata
- resumé resumé eller fuld tekst læst
- metadata bibliografiske oplysninger bekræftet
- institution officielt dokument fra en institution
Hvem har lavet dette, og hvornår
Skrevet af Ink & Braves redaktion ud fra vores evidensgrundlag (kilder verificeret 8. november 2026, senest opdateret 9. november 2026).
Hvis du har lyst
- Hvis dit barn kan lide en klassekammerat, kan I invitere vedkommende hjem — en bog, I har læst, er en god anledning til at mødes.
- Spørg ikke hele tiden, om dit barn »har fået venner endnu«. Vær der bare, når dit barn har lyst til at snakke.
Når en tegneserie ikke er nok
- Dit barn har længe stået på sidelinjen, vil ikke i skole, er ked af det eller bange.
- Nogen gør gentagne gange dit barn ondt, gør nar af det eller holder det bevidst udenfor — det er mobning, og de voksne skal handle (se emnet At fortælle det til en voksen, man stoler på).
- Tal med klasselæreren, skolens psykolog (PPR) eller en børnepsykolog.
Brug for hjælp lige nu? Hvis nogen er i fare, så ring til det lokale alarmnummer — 112 i EU, 999 i Storbritannien, 911 i USA og Canada, 000 i Australien. Hjælpetelefoner for børn og forældre efter land
Ofte stillede spørgsmål
Kan tegneserien hjælpe et barn, der bliver holdt udenfor i klassen?
Tegneserien giver dit barn en værdig rolle og lader det øve, hvad det kan sige for at komme med, og hvordan det klarer en afvisning. Men den kan ikke løse udelukkelse alene — hvis det fortsætter, eller hvis det er mobning, skal skolen og de voksne handle.
Kan en rigtig ven være med i historien?
Ja. Forældre inviterer forældre, og hvert barn får en vigtig rolle. En tegneserie kan være en anledning til at mødes — men den skaffer ikke nogen venner, og ved mobning erstatter den ikke skolen og de voksne.
Bliver mit barn så ikke de andres »projekt«?
Nej. Ingen får at vide, hvorfor de blev inviteret, og ingen bliver smidt ud. Gruppen arbejder kun med fælles temaer, aldrig med ét barns personlige problemer.
Læsning for forældre
- Artikel på vej Hvad kan du gøre, når ingen leger med dit barn?
- Artikel på vej Hvordan lærer børn empati?
Personlig bog: Venner
En personlig bog om dette emne — en historie til 9,90 € (1 historie · 16 sider) eller et helt eventyr til 24,90 € (3 historier · 48 sider), som billedbog eller tegneserie. Først en gratis tegning af helten.






