Eksempler · opdigtede børn

Eksempler efter dit barns alder

En billedbog til 4–5 år og tegneserier til 6–8, 7–9, 9–11 og 12–14 år — de første sider, præcis som du får dem.

Hvor gammelt er dit barn?

Vælg en alder — så viser vi det eksempel, der passer.

Forside til eksemplet Rexo og det bitte lille telt (4–5 år)
4–5 år · billedbog — en forælder læser højt

Rexo og det bitte lille telt

Bruno vil se ildfluerne fra sit telt ved søen. Et uvejr kommer, teltet flytter ind i hytten — og den største dinosaur i dalen banker på døren.

Dette eksempel er indtil videre på engelsk — talebobler bliver snart oversat. Teksten på hver side er oversat under billedet.

  • Stil: Ler
  • Eksempel: forside + 6 af 16 sider
  • Helt: Bruno, 5 år (opdigtet)
Læs eksemplet

Eksempel — opfundet barn

  1. Forside: Bruno og lille Pupo foran en hytte med et bitte lille orange telt; kæmpestore Rexo kigger frem over taget med et blad over hovedet.

    Rexo og det bitte lille telt

    En bog til Bruno

  2. Bruno og Pupo ved søen med det orange telt; Doktor Fossil i hyttedøren peger på uvejrsskyerne. Ved søen var Bruno og Pupo ved at slå et bitte lille orange telt op, for i nat ville ildfluerne komme. Pupo pippede af glæde. Men skyerne rullede ind over bakkerne, og Doktor Fossil sagde: „Der kommer uvejr — i nat sover teltet i min hytte.“ PIP!

    Ved søen var Bruno og Pupo ved at slå et bitte lille orange telt op, for i nat ville ildfluerne komme. Pupo pippede af glæde. Men skyerne rullede ind over bakkerne, og Doktor Fossil sagde: „Der kommer uvejr — i nat sover teltet i min hytte.“

    PIP!

  3. I hytten står teltet; Bruno har sin piggede dinohætte ned over øjnene, mens regn og lyn fylder vinduet. Nu stod teltet inde i hytten. „Ildfluer, hvor er I?“ hviskede Bruno, men udenfor var der kun torden. Bruno trak sin piggede dinohætte ned over øjnene: „Jeg er en panserdinosaur, jeg er ikke bange!“ Lige da bankede det på døren: bank, bank. BUM!

    Nu stod teltet inde i hytten. „Ildfluer, hvor er I?“ hviskede Bruno, men udenfor var der kun torden. Bruno trak sin piggede dinohætte ned over øjnene: „Jeg er en panserdinosaur, jeg er ikke bange!“ Lige da bankede det på døren: bank, bank.

    BUM!

  4. Rexos kæmpestore, våde hoved under et blad fylder hele døråbningen; så hvisker Bruno til ham. I døren stod Rexo, den største dinosaur i dalen, og kun hans hoved kunne komme ind. „Må jeg også komme ind, når tordenen er endnu større end mig?“ hviskede han og dirrede som en gelé. Bruno så på ham, skubbede hætten tilbage og hviskede: „Jeg er også bitte lidt bange — kom tættere på.“ BUM!

    I døren stod Rexo, den største dinosaur i dalen, og kun hans hoved kunne komme ind. „Må jeg også komme ind, når tordenen er endnu større end mig?“ hviskede han og dirrede som en gelé. Bruno så på ham, skubbede hætten tilbage og hviskede: „Jeg er også bitte lidt bange — kom tættere på.“

    BUM!

  5. Rexos hoved ved teltet, der lyser som et græskar; Bruno holder to fingre op, og Pupo pipper. Rexo puttede ryggen og halen ind under brændeskurets tag. Bruno tændte sin lampe, og teltet lyste som et græskar. „Når det buldrer, tæller vi: en, to…“ begyndte Bruno, men Pupo pippede midt ind i det. „Det er ikke tre!“ grinede Rexo. PIP!

    Rexo puttede ryggen og halen ind under brændeskurets tag. Bruno tændte sin lampe, og teltet lyste som et græskar. „Når det buldrer, tæller vi: en, to…“ begyndte Bruno, men Pupo pippede midt ind i det. „Det er ikke tre!“ grinede Rexo.

    PIP!

  6. Bruno puster kinderne op til et Mini-bum, mens Rexo griner med lukkede øjne. Tordenen buldrede igen. Bruno pustede kinderne op og buldrede med en bitte lille stemme: „Mini-bum!“ Rexo prustede af grin og tiggede ham om at gøre det igen. MINI-BUM!

    Tordenen buldrede igen. Bruno pustede kinderne op og buldrede med en bitte lille stemme: „Mini-bum!“ Rexo prustede af grin og tiggede ham om at gøre det igen.

    MINI-BUM!

  7. Rexo sover med et tæppe over næsen, mens ildfluerne lyser udenfor; derhjemme griner mor af Brunos Mini-bum, mens hun støvsuger. ZZZZ! Så holdt regnen op, tordenen vandrede væk over bakkerne, og hundredvis af ildfluer steg op over søen. Den største dinosaur i dalen så dem ikke, for han sov, så Bruno puttede et tæppe over hans næse. Et par dage senere derhjemme brølede støvsugeren, Bruno pustede kinderne op — „Mini-bum!“ — og mor brød ud i latter.

    ZZZZ!

    Så holdt regnen op, tordenen vandrede væk over bakkerne, og hundredvis af ildfluer steg op over søen. Den største dinosaur i dalen så dem ikke, for han sov, så Bruno puttede et tæppe over hans næse. Et par dage senere derhjemme brølede støvsugeren, Bruno pustede kinderne op — „Mini-bum!“ — og mor brød ud i latter.

  8. Eksempel — opfundet barn

    Slut på eksemplet

    Det var de første 6 af 16 sider. I hele bogen fortsætter historien til slutningen.

Træk med en finger, spred to fingre for at zoome. Næste og Tilbage går et billede ad gangen.

Det fandt barnet på

  1. Ønske

    »Jeg vil sove i telt ved søen og se ildfluerne.«

    Historien begynder ved søen: Bruno og Pupo slår et telt op, for i nat kommer ildfluerne.

  2. Talent

    kan efterligne enhver lyd

    Bruno kan forvandle torden til et lille »bumlet«.

  3. Hjælper

    Pupo, ankylosauren, der piber som et stykke legetøj

    Pupo piber af glæde — også midt i tællingen.

  4. Ting

    en gul lampe

    Lampen får teltet til at gløde som et græskar.

  5. Verden og stil

    Dinodalen, Ler

    Alt er lavet af ler, selv den største dinosaur i dalen.

Det tilføjede forælderen

Emne
frygt og små skridt
Note
»I tordenvejr gemmer han sig under dynen og kalder på os om natten. Vi vil ikke sige til ham, at han ikke skal være bange.«

I historien er der hverken dyne eller nat derhjemme. En, der er meget større end Bruno, er bange, og Bruno er der for ham.

Ingen i historien siger moralen højt — den ligger i det, figurerne gør.

Forside til eksemplet Kakaokortet (6–8 år)
6–8 år · tegneserie — dit barn læser selv

Kakaokortet

Lina, Oto og nissen Kisel drager af sted dertil, hvor ingen nogensinde har været, og lyser tunnellerne op med fjollede sange — men ved en skillevej mangler der et stykke af kortet.

Dette eksempel er indtil videre på engelsk — talebobler bliver snart oversat. Teksten på hver side er oversat under billedet.

  • Stil: Billedbog
  • Eksempel: forside + 6 af 16 sider
  • Helt: Lina, 7 år (opdigtet)
Læs eksemplet

Eksempel — opfundet barn

  1. Forside: Lina holder en lysende lygte i en glitrende tunnel, Oto står ved siden af hende med et kort, og nissen Småsten synger på en sten.

    Kakaokortet

    En bog til Lina

  2. Om morgenen viser Oto sit første kort, Småsten klapper det med kakaofingre, Lina folder det i al hemmelighed til en båd, og hjørnet flyder væk med åen. Morgenen før en tur derhen, hvor ingen nogensinde havde været. Oto: Mit første kort! Jeg har tegnet det af efter de gamle minearbejdere — med tegn og det hele. Oto: Jeg håber, det er godt. Småsten: Ups. Kakaofingre. Iskra: Hvis lygten går ud, så tænd den ved en sten, der lyser af sig selv. Lina (tænker): Bare en lille båd. Jeg folder den ud med det samme. RIIIIV!

    Morgenen før en tur derhen, hvor ingen nogensinde havde været.

    Oto: Mit første kort! Jeg har tegnet det af efter de gamle minearbejdere — med tegn og det hele.

    Oto: Jeg håber, det er godt.

    Småsten: Ups. Kakaofingre.

    Iskra: Hvis lygten går ud, så tænd den ved en sten, der lyser af sig selv.

    Lina (tænker): Bare en lille båd. Jeg folder den ud med det samme.

    RIIIIV!

  3. Iskra binder et reb om Oto, børnene går ind i den glitrende tunnel, Småsten nyser, og lygten går ud; når Småsten synger, lyser krystallerne. Iskra: Jeg bliver her og giver line. Træk i rebet, så kommer jeg. Oto: Jeg har kortet. Kom så! Småsten: Hi-hi-hi! Det glitrer! Hi-hi… Oto: Pas på! Når han griner, nyser han. ATJUUUU! Småsten: Her er mørkt som i en sok, som i en sok… Oto: De lyser! Når han synger!

    Iskra: Jeg bliver her og giver line. Træk i rebet, så kommer jeg.

    Oto: Jeg har kortet. Kom så!

    Småsten: Hi-hi-hi! Det glitrer! Hi-hi…

    Oto: Pas på! Når han griner, nyser han.

    ATJUUUU!

    Småsten: Her er mørkt som i en sok, som i en sok…

    Oto: De lyser! Når han synger!

  4. Alle synger, og tunnelen lyser; ved en skillevej med fem tunneler opdager Oto, at kortets hjørne mangler, og mistænker Småsten; Lina tier og klemmer om sin sten. Oto: Jeg er bange for sommerfugle, selv små! Lina: Jeg har spist en orm ved et uheld, i en salat! Oto: Hvem har revet mit kort i stykker?! Oto: Kakaofingre… Småsten? Småsten: Jeg… jeg klappede det bare.

    Oto: Jeg er bange for sommerfugle, selv små!

    Lina: Jeg har spist en orm ved et uheld, i en salat!

    Oto: Hvem har revet mit kort i stykker?!

    Oto: Kakaofingre… Småsten?

    Småsten: Jeg… jeg klappede det bare.

  5. Lina fører dem ind i en blindgyde og synger alt for højt; Småsten sidder tavs i mørket, Oto vil vende om, og Lina kommer i tanke om båden, der flød væk. Lina: Denne vej! Helt sikkert! Oto: En mur. Fedt. Lina: Tra-la-la, alt er fint, tra-la-la! Oto: Uden Småsten er det som en lommelygte uden batteri. Oto: Fem tunneler og et kort uden hjørne. Vi må gå tilbage.

    Lina: Denne vej! Helt sikkert!

    Oto: En mur. Fedt.

    Lina: Tra-la-la, alt er fint, tra-la-la!

    Oto: Uden Småsten er det som en lommelygte uden batteri.

    Oto: Fem tunneler og et kort uden hjørne. Vi må gå tilbage.

  6. Lina indrømmer det, Oto bliver sur, Småsten spørger, om båden kunne flyde; Lina tegner tanden fra kortet, og mens Småsten nynner, finder de krystallen, der ligner en tand. Lina: Det var ikke Småsten. Det var mig. Jeg foldede kortet til en båd, og det gik i stykker. Oto: En båd? Af mit første kort?! Småsten: …Kunne den i det mindste flyde? Lina: Der var en krystal på hjørnet. Som en tand. Oto: Tanden er de gamle minearbejderes tegn! Den viser vejen. Småsten: Tanden peger, tanden peger… Oto: Denne vej!

    Lina: Det var ikke Småsten. Det var mig. Jeg foldede kortet til en båd, og det gik i stykker.

    Oto: En båd? Af mit første kort?!

    Småsten: …Kunne den i det mindste flyde?

    Lina: Der var en krystal på hjørnet. Som en tand.

    Oto: Tanden er de gamle minearbejderes tegn! Den viser vejen.

    Småsten: Tanden peger, tanden peger…

    Oto: Denne vej!

  7. I Den Syngende Sal tænder Lina lygten ved en lysende sten, ved dammen finder de hendes båd med kortets manglende hjørne, og efter Småstens nys rører en lille dør sig. Lina: En sten, der lyser af sig selv! Og et sted, hvor ingen nogensinde har været! Lina: Her har ingen nogensinde været… undtagen min båd. Oto: Mit hjørne! Med dør og det hele. Småsten: Hi-hi-ATJU! …atju… atju… Oto: Døren… rørte sig.

    Lina: En sten, der lyser af sig selv! Og et sted, hvor ingen nogensinde har været!

    Lina: Her har ingen nogensinde været… undtagen min båd.

    Oto: Mit hjørne! Med dør og det hele.

    Småsten: Hi-hi-ATJU!

    …atju… atju…

    Oto: Døren… rørte sig.

  8. Eksempel — opfundet barn

    Slut på eksemplet

    Det var de første 6 af 16 sider. I hele bogen fortsætter historien til slutningen.

Træk med en finger, spred to fingre for at zoome. Næste og Tilbage går et billede ad gangen.

Det fandt barnet på

  1. Ønske

    »Jeg vil tage derhen, hvor ingen nogensinde har været, og finde en sten, der lyser.«

    Børnene tager på tur »dertil, hvor ingen nogensinde havde været«, og leder efter en sten, der lyser af sig selv.

  2. Talent

    lægger mærke til hver lille detalje

    Lina lægger mærke til en lille detalje på kortet, som kommer til nytte senere.

  3. Kan lide

    papirbåde og kakao

    Kortet bliver foldet til en papirbåd, og der er kakaofingeraftryk på det.

  4. Hjælper

    nissen Kisel, der nyser, når han griner

    Kisel griner, nyser — og lygten går ud.

  5. Ven

    Oto, en kortmager

    Oto tager sit allerførste kort med på turen.

Det tilføjede forælderen

Emne
at indrømme en fejl
Note
»Når hun ødelægger eller spilder noget, gemmer hun det hurtigt og lader, som om intet er sket. Vi vil ikke straffe hende.«

Derhjemme går intet i stykker og intet bliver spildt — Lina laver en anden, lille fejl langt hjemmefra, på turen.

Ingen i historien siger moralen højt — den ligger i det, figurerne gør.

Forside til eksemplet To sekunder (7–9 år)
7–9 år · tegneserie — dit barn læser selv

To sekunder

Ema læser havstrømmene ud fra boblerne og vil slå sin fætter Maťo i et tømmerflådeløb om et stykke af Det Store Kort. Bag fyrtårnet ligger Djævlehvirvlen, hvor ingen nogensinde har turdet sejle hen.

Dette eksempel er indtil videre på engelsk — talebobler bliver snart oversat. Teksten på hver side er oversat under billedet.

  • Stil: Klar linje
  • Eksempel: forside + 7 af 16 sider
  • Heltinde: Ema, 8 år (opdigtet)
Læs eksemplet

Samme historie, hvor Ema er heltens veninde

Eksempel — opfundet barn

  1. Forside: Ema, som bruger kørestol, styrer tømmerflåden Boblen og peger på bobler i vandet, Kubo griner ved masten med sejllinen i hånden, papegøjen Echo sidder på sin pind; langt bagude ror Maťo tømmerflåden Hajen, og Kotva ror sin båd foran et rødt og hvidt fyrtårn.

    To sekunder

    En bog til Ema

  2. I havnen om morgenen viser Kotva et stykke af kortet til vinderen af kapløbet; fætter Maťo praler, og papegøjen Echo gentager det sidste ord; Ema ruller i sin kørestol ned ad rampen til tømmerflåden Boblen og gør klar med Kubo ved siden af Maťos Hajen. Piratøen. En gang om året kappes børn her om et stykke af Det Store Kort. Kotva: Den, der først ringer med bøjeklokken ved fyrtårnet, får dette stykke. Maťo: Jeg vinder, fætter. Som altid. Echo: …ALTID! Ema: Echo gentager det sidste ord. Hvilket som helst ord. Echo: …ORD! Kubo: Knuderne er klar, kaptajn. Ema: Så hejs sejlet! Kubo: Maťos årer er dobbelt så store. Ema: Og vi har bobler.

    Piratøen. En gang om året kappes børn her om et stykke af Det Store Kort.

    Kotva: Den, der først ringer med bøjeklokken ved fyrtårnet, får dette stykke.

    Maťo: Jeg vinder, fætter. Som altid.

    Echo: …ALTID!

    Ema: Echo gentager det sidste ord. Hvilket som helst ord.

    Echo: …ORD!

    Kubo: Knuderne er klar, kaptajn.

    Ema: Så hejs sejlet!

    Kubo: Maťos årer er dobbelt så store.

    Ema: Og vi har bobler.

  3. Kapløbet starter: Maťo ror hårdt og tager føringen, Ema ser bobler, der snurrer mod venstre, finder en strøm, og Boblen overhaler Hajen; bag fyrtårnet glitrer Djævlesuget. BÅÅÅÅT! Maťo: Farvel, snegle! Ema: Boblerne snurrer mod venstre. Der er en strøm! Maťo: Hey! Det er snyd! Echo: …SNYD! Kubo: En strøm er ikke snyd. Den er gratis! Ema: Og bag fyrtårnet er den hurtigste. Kubo: Ikke den, kaptajn. Den er djævelsk.

    BÅÅÅÅT!

    Maťo: Farvel, snegle!

    Ema: Boblerne snurrer mod venstre. Der er en strøm!

    Maťo: Hey! Det er snyd!

    Echo: …SNYD!

    Kubo: En strøm er ikke snyd. Den er gratis!

    Ema: Og bag fyrtårnet er den hurtigste.

    Kubo: Ikke den, kaptajn. Den er djævelsk.

  4. Ema stirrer på Djævlesuget, og Boblen fører med en hel tømmerflåde; Ema vender sig om for at drille Maťo, trækker roret med sig, og Echo hopper op på hendes hoved — tømmerflåden ryger rundt om bøjen på den forkerte side. Ema: Djævlesuget. Ingen har nogensinde turdet sejle ind i det. Kubo: I dag skal vi til bøjen, kaptajn. Kubo: Vi fører! Med en hel tømmerflåde! Ema: Maťo! Sig hej til fisken! Echo: …FISKEN! FISKEN! Ema: Echo! Stop! Echo: …STOP!

    Ema: Djævlesuget. Ingen har nogensinde turdet sejle ind i det.

    Kubo: I dag skal vi til bøjen, kaptajn.

    Kubo: Vi fører! Med en hel tømmerflåde!

    Ema: Maťo! Sig hej til fisken!

    Echo: …FISKEN! FISKEN!

    Ema: Echo! Stop!

    Echo: …STOP!

  5. Maťo ringer først med bøjeklokken og Ema to sekunder efter ham; Ema sidder tavs med knyttede næver, så giver hun papegøjen skylden, og Echo peger med vingen lige på hende. DING! Maťo: Føøørst! ding. Kotva: Maťo. Med to sekunder. Ema: Det er den papegøjes skyld! Echo: …SKYLD!

    DING!

    Maťo: Føøørst!

    ding.

    Kotva: Maťo. Med to sekunder.

    Ema: Det er den papegøjes skyld!

    Echo: …SKYLD!

  6. Ved fyrtårnet får Maťo stykket af kortet, men kan ikke læse det og beder Ema om hjælp; Ema indrømmer, at hun tabte, og kigger på det; alle kører med elevatoren på siden af fyrtårnet, Ema i sin kørestol, og fra galleriet finder Ema Djævlesuget ved hjælp af ringene på kortet. Maťo: Hvad er det for nogle snegle? Hvor er skatten? Maťo: …Ema? Du kan læse strømme. Ema: Jeg tabte med to sekunder. To! Ema: …Vis mig det. Kotva: Deroppefra kan I se strømmene. Ema: Drej det, Kubo. Skildpaddeklippen er derovre. Ema: Tre ringe og én lang rutsjetur… Djævlesuget! Maťo: Derind? …Jeg tager ikke med.

    Maťo: Hvad er det for nogle snegle? Hvor er skatten?

    Maťo: …Ema? Du kan læse strømme.

    Ema: Jeg tabte med to sekunder. To!

    Ema: …Vis mig det.

    Kotva: Deroppefra kan I se strømmene.

    Ema: Drej det, Kubo. Skildpaddeklippen er derovre.

    Ema: Tre ringe og én lang rutsjetur… Djævlesuget!

    Maťo: Derind? …Jeg tager ikke med.

  7. Ema beslutter at sejle ind i Djævlesuget og slæbe Maťo; alle griner på turen, men i et sving går Maťos sløjfeknude op; Ema drejer tømmerflåden hen mod ham, Kubo kaster en løkke om finnen, og Maťos årer trækker dem ud på roligt vand. Ema: Kortet går den vej, så vi går den vej. Vi slæber dig. Maťo: …Okay. Men jeg bærer kortet. Maťo: Jeg kan mine knuder. En sløjfe holder altid. Kubo: …Altid? Echo: …ALTID! Ema: Det er bare et lille sug! Kubo: LILLE?! Maťo: Juhuuu! Ema: Ups. Det er større, end jeg troede! Maťo: Sløjfen gik op! Ema: Jeg drejer hen mod ham! Kubo, løkken! Kubo: Det kalder jeg en knude. Maťo: Og det her kalder jeg årer!

    Ema: Kortet går den vej, så vi går den vej. Vi slæber dig.

    Maťo: …Okay. Men jeg bærer kortet.

    Maťo: Jeg kan mine knuder. En sløjfe holder altid.

    Kubo: …Altid?

    Echo: …ALTID!

    Ema: Det er bare et lille sug!

    Kubo: LILLE?!

    Maťo: Juhuuu!

    Ema: Ups. Det er større, end jeg troede!

    Maťo: Sløjfen gik op!

    Ema: Jeg drejer hen mod ham! Kubo, løkken!

    Kubo: Det kalder jeg en knude.

    Maťo: Og det her kalder jeg årer!

  8. Strømmen bærer dem ind i en skjult lagune med et gammelt vrag; Ema trækker en kiste op af lugen med en krog, Maťo finder endnu et stykke af kortet i den, og Ema foreslår en omkamp; så siger en stemme fra vraget „Sig hej til fisken“. Kubo: Det her er ikke på noget kort. Ema: Så tegn det, Kubo! Maťo: Jeg kan ikke nå! Ema: Kubo, krogen! Og hold os ved vraget. Ema: Det næste er ved Hvaløen. Omkamp? Maťo: Omkamp! Echo: …OMKAMP! Stemme fra vraget: …Sig hej til fisken… Kubo: Det… var ikke Echo. Ema: Det råbte jeg. Ved bøjen.

    Kubo: Det her er ikke på noget kort.

    Ema: Så tegn det, Kubo!

    Maťo: Jeg kan ikke nå!

    Ema: Kubo, krogen! Og hold os ved vraget.

    Ema: Det næste er ved Hvaløen. Omkamp?

    Maťo: Omkamp!

    Echo: …OMKAMP!

    Stemme fra vraget: …Sig hej til fisken…

    Kubo: Det… var ikke Echo.

    Ema: Det råbte jeg. Ved bøjen.

  9. Eksempel — opfundet barn

    Slut på eksemplet

    Det var de første 7 af 16 sider. I hele bogen fortsætter historien til slutningen.

Træk med en finger, spred to fingre for at zoome. Næste og Tilbage går et billede ad gangen.

Det fandt barnet på

  1. Ønske

    »Jeg vil kappes med min fætter og sejle derhen, hvor ingen nogensinde har turdet.«

    Ema kappes med sin fætter Maťo om et stykke af Det Store Kort og kigger ud mod Djævlehvirvlen, hvor ingen har turdet sejle hen.

  2. Talent

    læser havstrømmene ud fra boblerne i vandet

    Ved starten ser hun, at boblerne drejer til venstre — det er dér, strømmen går.

  3. Hjælper

    en papegøje, der gentager det sidste ord

    Papegøjen Ekko gentager det sidste ord: »…ALTID!«, »…SNYD!«

  4. Udseende

    bruger en kørestol med turkis stel, et stribet tørklæde

    Ema styrer tømmerflåden fra sin kørestol. Kørestolen bliver ikke nævnt én eneste gang — havnen og flåden er simpelthen klar til den.

  5. Verden og stil

    Piratøen, Klar linje

    En havn, et fyrtårn og tømmerflåder, tegnet med en klar, ren streg.

Det tilføjede forælderen

Emne
at tabe og lave fejl
Note
»Når hun taber i kort eller Ludo, fejer hun brikkerne ned fra bordet og siger, at hun aldrig vil spille igen. Ingen straf — vi vil gerne have, at hun kan tabe og blive ved med at spille.«

Der er hverken kort eller Ludo i historien. Ema taber med to sekunder — og hvad hun gør bagefter, viser hun selv.

Ingen i historien siger moralen højt — den ligger i det, figurerne gør.

Forside til eksemplet To sekunder (7–9 år)
7–9 år · tegneserie — dit barn læser selv

To sekunder

Samme historie, en anden helt: Kubo slår knob og tegner kort, og sammen med sin veninde Ema kappes han med Maťo om et stykke af Det Store Kort. En dag vil Ema sejle gennem Djævlehvirvlen.

Dette eksempel er indtil videre på engelsk — talebobler bliver snart oversat. Teksten på hver side er oversat under billedet.

  • Stil: Klar linje
  • Eksempel: forside + 7 af 16 sider
  • Helt: Kubo, 8 år (opdigtet); hans veninde Ema bruger kørestol
Læs eksemplet

Samme historie, hvor Ema er heltinden

Eksempel — opfundet barn

  1. Forside: på den flade tømmerflåde Boblen holder Kubo i grøn hue sejllinen og peger fremad; ved siden af ham ved roret peger Ema, som bruger kørestol, på bobler i vandet, og papegøjen Echo sidder på sin pind; langt væk ror Maťo tømmerflåden Hajen, med Kotva i sin robåd og fyrtårnet.

    To sekunder

    En bog til Kubo

  2. I havnen viser Kotva et stykke af Det Store Kort til den, der først ringer med bøjeklokken; Maťo praler, og papegøjen Echo gentager det sidste ord; Ema ruller ned ad rampen til tømmerflåden, Kubo hejser sejlet, og Maťo løfter sine kæmpe årer på Hajen. Piratøen. En gang om året kappes børn her om et stykke af Det Store Kort. Kotva: Den, der først ringer med bøjeklokken ved fyrtårnet, får dette stykke. Maťo: Jeg vinder, fætter. Som altid. Echo: …ALTID! Ema: Echo gentager det sidste ord. Hvilket som helst ord. Echo: …ORD! Kubo: Hejs sejlet! Ema: Kaptajn, strømmene bruser som sodavand i dag. Kubo: Maťos årer er dobbelt så store. Ema: Og vi har bobler.

    Piratøen. En gang om året kappes børn her om et stykke af Det Store Kort.

    Kotva: Den, der først ringer med bøjeklokken ved fyrtårnet, får dette stykke.

    Maťo: Jeg vinder, fætter. Som altid.

    Echo: …ALTID!

    Ema: Echo gentager det sidste ord. Hvilket som helst ord.

    Echo: …ORD!

    Kubo: Hejs sejlet!

    Ema: Kaptajn, strømmene bruser som sodavand i dag.

    Kubo: Maťos årer er dobbelt så store.

    Ema: Og vi har bobler.

  3. Kapløbet starter: Maťo ror af sted, Ema finder en strøm ud fra boblerne, og Boblen overhaler Hajen; Ema peger på den hurtigste strøm bag fyrtårnet, som Kubo kalder djævelsk. BÅÅÅÅT! Maťo: Farvel, snegle! Ema: Boblerne snurrer mod venstre. Kubo, der er en strøm! Maťo: Hey! Det er snyd! Echo: …SNYD! Kubo: En strøm er ikke snyd. Den er gratis! Ema: Og bag fyrtårnet er den hurtigste. Kubo: Ikke den. Den er djævelsk.

    BÅÅÅÅT!

    Maťo: Farvel, snegle!

    Ema: Boblerne snurrer mod venstre. Kubo, der er en strøm!

    Maťo: Hey! Det er snyd!

    Echo: …SNYD!

    Kubo: En strøm er ikke snyd. Den er gratis!

    Ema: Og bag fyrtårnet er den hurtigste.

    Kubo: Ikke den. Den er djævelsk.

  4. Ema vil en dag sejle gennem Djævlesuget; Boblen fører, Kubo vender sig om for at drille Maťo, slipper sejllinen, og Echo lander på hans hoved, så tømmerflåden ryger den forkerte vej rundt om bøjen. Ema: Djævlesuget. En dag sejler jeg igennem det. Ingen har nogensinde turdet. Kubo: I dag skal vi til bøjen. Kubo: Vi fører! Med en hel tømmerflåde! Kubo: Maťo! Sig hej til fisken! Echo: …FISKEN! FISKEN! Ema: Kubo! Sejlet! Kubo: Echo! Stop! Echo: …STOP!

    Ema: Djævlesuget. En dag sejler jeg igennem det. Ingen har nogensinde turdet.

    Kubo: I dag skal vi til bøjen.

    Kubo: Vi fører! Med en hel tømmerflåde!

    Kubo: Maťo! Sig hej til fisken!

    Echo: …FISKEN! FISKEN!

    Ema: Kubo! Sejlet!

    Kubo: Echo! Stop!

    Echo: …STOP!

  5. Maťo ringer først med klokken, Kubo to sekunder efter ham; Kubo bliver rød af vrede og giver papegøjen skylden, og Echo peger med vingen lige tilbage på ham. DING! Maťo: Føøørst! ding. Kotva: Maťo. Med to sekunder. Kubo: Det er din papegøjes skyld! Echo: …SKYLD!

    DING!

    Maťo: Føøørst!

    ding.

    Kotva: Maťo. Med to sekunder.

    Kubo: Det er din papegøjes skyld!

    Echo: …SKYLD!

  6. Maťo får kortstykket, men kan ikke læse det og spørger Kubo; Kubo puster ud, de kører med elevatoren op i fyrtårnet, og Kubo drejer kortet, så det passer med Skildpaddeklippen — ruten går gennem Djævlesuget. Maťo: Hvad er det for nogle snegle? Hvor er skatten? Ema: Hvis det er snegle, er de vildt hurtige. Maťo: …Kubo? Du tegner kort, ikke? Kubo: Vi tabte med to sekunder. To! Kubo: …Vis mig det. Ema: Det er strømme. Men hvilke? Havet er fuldt af dem. Kotva: Deroppefra kan I se strømmene. Kubo: Skildpaddeklippen er derovre. Så kortet skal vende sådan her! Ema: Tre ringe og én lang rutsjetur… Djævlesuget! Maťo: Derind? …Jeg tager ikke med.

    Maťo: Hvad er det for nogle snegle? Hvor er skatten?

    Ema: Hvis det er snegle, er de vildt hurtige.

    Maťo: …Kubo? Du tegner kort, ikke?

    Kubo: Vi tabte med to sekunder. To!

    Kubo: …Vis mig det.

    Ema: Det er strømme. Men hvilke? Havet er fuldt af dem.

    Kotva: Deroppefra kan I se strømmene.

    Kubo: Skildpaddeklippen er derovre. Så kortet skal vende sådan her!

    Ema: Tre ringe og én lang rutsjetur… Djævlesuget!

    Maťo: Derind? …Jeg tager ikke med.

  7. Kubo tegner ruten af i sin notesbog, griber i farten fat i Emas kørestol, og Ema siger til ham, at han er kaptajn på tømmerflåden, ikke på hendes hjul; i Djævlesuget går Maťos sløjfe op, Kubo kaster en løkke, og Maťo trækker hårdt i årerne. Kubo: Kortet går den vej, så vi går den vej. Maťo, vi slæber dig. Maťo: …Okay. Jeg bærer kortet. Og jeg binder rebet med en sløjfe. Ema: Endelig Djævlesuget! Kubo: Hurtigt, før Maťo fortryder! Ema: Kubo, du er kaptajn på tømmerflåden. Ikke på mine hjul. Kubo: Følg ruten! Til højre ved klippen! Ema: Modtaget! Det er bare et lille sug! Maťo: Juhuuu! Ema: Ups, for skarpt! Jeg drejer hen mod ham! Maťo: Sløjfen gik op! Kubo: Jeg kaster en løkke! Kubo: Det kalder jeg en knude. Maťo: Og det her kalder jeg årer!

    Kubo: Kortet går den vej, så vi går den vej. Maťo, vi slæber dig.

    Maťo: …Okay. Jeg bærer kortet. Og jeg binder rebet med en sløjfe.

    Ema: Endelig Djævlesuget!

    Kubo: Hurtigt, før Maťo fortryder!

    Ema: Kubo, du er kaptajn på tømmerflåden. Ikke på mine hjul.

    Kubo: Følg ruten! Til højre ved klippen!

    Ema: Modtaget! Det er bare et lille sug!

    Maťo: Juhuuu!

    Ema: Ups, for skarpt! Jeg drejer hen mod ham!

    Maťo: Sløjfen gik op!

    Kubo: Jeg kaster en løkke!

    Kubo: Det kalder jeg en knude.

    Maťo: Og det her kalder jeg årer!

  8. Bag suget finder de et vrag, der ikke er på noget kort; Ema fisker en kiste med det næste stykke af kortet op med en krog, og Maťo og Kubo aftaler en omkamp; fra vraget lyder en stemme: „Sig hej til fisken“. Kubo: Det her er ikke på noget kort. Jeg tegner det! Ema: Tegn hurtigt. Tidevandet venter ikke. Maťo: Jeg kan ikke nå! Ema: Kubo, krogen! Og hold os ved vraget. Kubo: Det næste er ved Hvaløen. Omkamp? Maťo: Omkamp! Echo: …OMKAMP! Stemme fra vraget: …Sig hej til fisken… Ema: Det… var ikke Echo. Kubo: Det råbte jeg. Ved bøjen.

    Kubo: Det her er ikke på noget kort. Jeg tegner det!

    Ema: Tegn hurtigt. Tidevandet venter ikke.

    Maťo: Jeg kan ikke nå!

    Ema: Kubo, krogen! Og hold os ved vraget.

    Kubo: Det næste er ved Hvaløen. Omkamp?

    Maťo: Omkamp!

    Echo: …OMKAMP!

    Stemme fra vraget: …Sig hej til fisken…

    Ema: Det… var ikke Echo.

    Kubo: Det råbte jeg. Ved bøjen.

  9. Eksempel — opfundet barn

    Slut på eksemplet

    Det var de første 7 af 16 sider. I hele bogen fortsætter historien til slutningen.

Træk med en finger, spred to fingre for at zoome. Næste og Tilbage går et billede ad gangen.

Det fandt barnet på

  1. Talent

    slår knob og tegner kort lynhurtigt

    Kubo slår knobene på tømmerflåden og tegner ruten af i sin notesbog.

  2. Verden

    en papegøje, der gentager det sidste ord · et tømmerflådeløb

    Papegøjen Ekko gentager det sidste ord, og børnene kappes på tømmerflåder om et stykke af Det Store Kort.

  3. Verden og stil

    Piratøen, Klar linje

    En havn, et fyrtårn og tømmerflåder, tegnet med en klar, ren streg.

Det tilføjede forælderen

Emne
at tabe og lave fejl · en ven, der bruger kørestol
Note
»Når han taber i fodbold eller et spil, græder han og siger, at han aldrig vil spille det igen. Ingen straf — vi vil gerne have, at han kan tabe og blive ved med at spille.« Og i historien: en ven, der bruger kørestol.

Der er ingen fodbold i historien. Kubo taber med to sekunder. Ema er en veninde med sit eget mål — ingen gør et stort nummer ud af kørestolen, og da Kubo griber fat i den i farten, siger Ema én sætning.

Ingen i historien siger moralen højt — den ligger i det, figurerne gør.

Forside til eksemplet Magnet (9–11 år)
9–11 år · tegneserie — dit barn læser selv

Magnet

Tobi fra udskiftningsbænken og en ny pige, der forstår duer, jagter en robot, der »reparerer« byen med lim — for at få en plads på heltenes hold.

Dette eksempel er indtil videre på engelsk — talebobler bliver snart oversat. Teksten på hver side er oversat under billedet.

  • Stil: Superhelt
  • Eksempel: forside + 8 af 16 sider
  • Helt: Tobi, 10 år (opdigtet)
Læs eksemplet

Eksempel — opfundet barn

  1. Forside: Tobi i en kappe af et ternet tæppe og svømmebriller trækker en række skeer gennem luften med sin magnet, ved siden af ham står en skeptisk Lota i gul regnfrakke med en due på hovedet, og bag dem ses Signaltårnet og den lille runde robot Limmy.

    Magnet

    En bog til Tobi

  2. På basens tag trækker Tobi syv skeer med sin magnet; Tårnvogteren fortæller, at robotten Limmy limer hele byen til, og den, der bringer den tilbage, kommer på Hold Signal; Tobi skal af sted med den nye pige Lota, som har duen Kurre på hovedet. Heltebyen. Alle børn her har én kraft. Tobis er en magnet. Tobi: Syv skeer på én gang. Ny rekord! Tårnvogteren: Professor Klodsmajors robot Limmy er stukket af. Den limer hele byen til. Tårnvogteren: Den, der bringer den tilbage inden solnedgang, kommer på Hold Signal. Tobi: Endelig. To år på bænken. Tårnvogteren: Du skal af sted med Lota. Hun er ny. Lota: Hej. Det her er Kurre. Han siger, dine briller er mærkelige. Tobi (tænker): Fedt. En nybegynder og en due.

    Heltebyen. Alle børn her har én kraft. Tobis er en magnet.

    Tobi: Syv skeer på én gang. Ny rekord!

    Tårnvogteren: Professor Klodsmajors robot Limmy er stukket af. Den limer hele byen til.

    Tårnvogteren: Den, der bringer den tilbage inden solnedgang, kommer på Hold Signal.

    Tobi: Endelig. To år på bænken.

    Tårnvogteren: Du skal af sted med Lota. Hun er ny.

    Lota: Hej. Det her er Kurre. Han siger, dine briller er mærkelige.

    Tobi (tænker): Fedt. En nybegynder og en due.

  3. I en park fuld af limreparationer trækker Tobi i Limmy med sin magnet, men robotten klistrer sig fast til en lygtepæl, og Tobi glider lige hen imod den; Limmy slipper væk, og Professor Klodsmajor løber forbi med et sommerfuglenet. Lota: Kurre siger, Limmy er bag springvandet. Tobi: Det ved jeg. Jeg kan se den. Tobi: Den er af metal. Ét træk, så er den min. SKRIIID! Lota: Tobi, du flyver hen imod den! Professor Klodsmajor: Limmy! Stop! Undskyld, børn! Tobi: Det vidste jeg godt. Altså… næsten.

    Lota: Kurre siger, Limmy er bag springvandet.

    Tobi: Det ved jeg. Jeg kan se den.

    Tobi: Den er af metal. Ét træk, så er den min.

    SKRIIID!

    Lota: Tobi, du flyver hen imod den!

    Professor Klodsmajor: Limmy! Stop! Undskyld, børn!

    Tobi: Det vidste jeg godt. Altså… næsten.

  4. På markedet lytter Lota til duerne: Limmy ødelægger ikke ting, den reparerer dem; Tobis vrede får skeerne til at ryste; Lota er bange for at blive sendt hjem; Kurre viser et klistret spor hen til torvet. Lota: Duerne siger, at Limmy ikke ødelægger ting. Den reparerer dem. Tobi: Med lim? Hele byen? Lota: Dine skeer ryster. Tobi: Det er ikke mine skeer! Lota: Hvis vi ikke fanger den, sender de mig hjem. Det er min første dag. Tobi: Mig sender de ingen steder. Jeg sidder bare. Lota: Torvet! Tobi: Kom så!

    Lota: Duerne siger, at Limmy ikke ødelægger ting. Den reparerer dem.

    Tobi: Med lim? Hele byen?

    Lota: Dine skeer ryster.

    Tobi: Det er ikke mine skeer!

    Lota: Hvis vi ikke fanger den, sender de mig hjem. Det er min første dag.

    Tobi: Mig sender de ingen steder. Jeg sidder bare.

    Lota: Torvet!

    Tobi: Kom så!

  5. På torvet sigter Tobi forsigtigt efter Limmys hjul, men duerne flyver forbi, og Limmy slipper væk mod tårnet; Klodsmajor fanger kun sin egen hat i nettet; Tobi bliver rød i hovedet og råber ad Lota, og alt af metal omkring ham ryster. Tobi: Nu. Kun hjulet. Langsomt… Lota: Tobi, vent! Duerne ved, hvor den skal hen! Professor Klodsmajor: Forbi igen! Tobi: Du ødelagde det hele!

    Tobi: Nu. Kun hjulet. Langsomt…

    Lota: Tobi, vent! Duerne ved, hvor den skal hen!

    Professor Klodsmajor: Forbi igen!

    Tobi: Du ødelagde det hele!

  6. Tobis magnet eksploderer, og gryder, cykler, en postkasse og en vogn flyver hen mod ham; kun en sneaker stikker ud af den store metalbunke; inde i bunken sidder Tobi med en stegepande på hovedet, mens en ske ryster i hans håndflade. KLANG-BANG-KLING! Lota: …Tobi? Stemme fra bunken: Jeg har det fint. Tror jeg. Lota: Kurre vil vide, om du vil have en vindrue. Tobi: Fedt. En stegepande oven i købet.

    KLANG-BANG-KLING!

    Lota: …Tobi?

    Stemme fra bunken: Jeg har det fint. Tror jeg.

    Lota: Kurre vil vide, om du vil have en vindrue.

    Tobi: Fedt. En stegepande oven i købet.

  7. Tobi laver et forsøg: når han rynker panden, ryster skeen mere, når han puster langsomt ud, falder den ned; bunken falder fra hinanden, Tobi sætter alting på plads igen, og på kantstenen siger han undskyld til Lota; hun fortæller ham, at Limmy er på vej mod tårnet. Tobi: Forsøg et: at tænke på duer. Tobi: Forsøg to: ikke at tænke på duer. Lota: Hvad laver du derinde? Tobi: Videnskab. Bager: Min stegepande! Tobi: Stegepande — der. Cykel — der. Tobi: Undskyld. Jeg lyttede ikke. Hvor skal Limmy hen? Lota: Op i tårnet. Duerne siger, den vil reparere Signalet.

    Tobi: Forsøg et: at tænke på duer.

    Tobi: Forsøg to: ikke at tænke på duer.

    Lota: Hvad laver du derinde?

    Tobi: Videnskab.

    Bager: Min stegepande!

    Tobi: Stegepande — der. Cykel — der.

    Tobi: Undskyld. Jeg lyttede ikke. Hvor skal Limmy hen?

    Lota: Op i tårnet. Duerne siger, den vil reparere Signalet.

  8. På tårnet i solnedgangen smører Limmy lim ud over Signalet; den sprøjter Tobis briller til, og Signalets ramme tipper, Tobi åbner langsomt hånden; så trækker han forsigtigt Limmys limtank ud med sin magnet, Klodsmajor skruer en børste på, og Signalet lyser igen. Professor Klodsmajor: Limmy, nej! Lim kan ikke lyse! Limmy: Bip-bip! KNIIIRK! Lota: Tobi! Signalet! Tobi: Kun tanken. Stille og roligt. Limmy: Bip? Professor Klodsmajor: Sådan. En børste. Og ikke flere lyse idéer, Limmy. Lota: Kurre siger, han kan lide den.

    Professor Klodsmajor: Limmy, nej! Lim kan ikke lyse!

    Limmy: Bip-bip!

    KNIIIRK!

    Lota: Tobi! Signalet!

    Tobi: Kun tanken. Stille og roligt.

    Limmy: Bip?

    Professor Klodsmajor: Sådan. En børste. Og ikke flere lyse idéer, Limmy.

    Lota: Kurre siger, han kan lide den.

  9. Tårnvogteren tager Tobi og Lota med på holdet på prøve, og den første opgave er at aflime hele byen; den aften under gadelygterne pilles alting fra hinanden, og Signalet blinker pludselig mod øen i floden. Tårnvogteren: Robotten er tilbage, og Signalet lyser. Hvem klarede det? Tobi: Duerne vidste, hvor den skulle hen. Lota: Og han vidste, hvad der skulle trækkes ud. Tårnvogteren: I er på holdet. Bare på prøve. Begge to. Tårnvogteren: Første opgave er dernede. Tårnvogteren: Aflim hele byen. Tobi: …Det hele? Limmy: Bip! Lota: Kurre siger, at Signalet kalder på øen. Tobi: Øen? Der bor jo ingen. Fortsættes: Signalet fra øen

    Tårnvogteren: Robotten er tilbage, og Signalet lyser. Hvem klarede det?

    Tobi: Duerne vidste, hvor den skulle hen.

    Lota: Og han vidste, hvad der skulle trækkes ud.

    Tårnvogteren: I er på holdet. Bare på prøve. Begge to.

    Tårnvogteren: Første opgave er dernede.

    Tårnvogteren: Aflim hele byen.

    Tobi: …Det hele?

    Limmy: Bip!

    Lota: Kurre siger, at Signalet kalder på øen.

    Tobi: Øen? Der bor jo ingen.

    Fortsættes: Signalet fra øen

  10. Eksempel — opfundet barn

    Slut på eksemplet

    Det var de første 8 af 16 sider. I hele bogen fortsætter historien til slutningen.

Træk med en finger, spred to fingre for at zoome. Næste og Tilbage går et billede ad gangen.

Det fandt barnet på

  1. Superkraft

    en magnet, der tiltrækker metalting

    Tobi træner sin magnet på skeer og bruger den til at jagte robotten.

  2. Ønske

    »Jeg vil med på heltenes hold og fange en robot, der laver rod.«

    Den, der bringer robotten Klister tilbage inden solnedgang, kommer med på Hold Signal.

  3. Udseende

    en kappe af et ternet tæppe og svømmebriller

    Præcis sådan er han tegnet i stilen Superhelt.

  4. Talent

    elsker eksperimenter

    I et vigtigt øjeblik laver Tobi et eksperiment.

  5. Ven

    Lota, der forstår duer

    Lota og duen Kurre ved mere, end Tobi regner med.

Det tilføjede forælderen

Emne
vrede og at falde til ro
Note
»Når noget ikke lykkes for ham, eksploderer han, råber og kaster med ting. Bagefter er han ked af det. Ikke straf — vi vil gerne have, at han ved, hvad han kan gøre ved det.«

I historien kaster Tobi ikke med ting derhjemme og taber ikke et spil — det hele sker under jagten på en robot i Heltebyen.

Ingen i historien siger moralen højt — den ligger i det, figurerne gør.

Forside til eksemplet Mysterienatten (12–14 år)
12–14 år · tegneserie — dit barn læser selv

Mysterienatten

Klára kan knække enhver kode og vil vinde et mysteriespil i gaderne — men gåderne handler om ting, kun de lokale ved.

Dette eksempel er indtil videre på engelsk — talebobler bliver snart oversat. Teksten på hver side er oversat under billedet.

  • Stil: Anime
  • Eksempel: forside + 8 af 16 sider
  • Heltinde: Klára, 13 år (opdigtet)
Læs eksemplet

Eksempel — opfundet barn

  1. Forside: en aftengade i en boligbebyggelse med gadelygter og et oplyst bageri; forrest Klára med en notesbog og høretelefoner om halsen, hendes lillebror Vilko med en tøjhamster, og Dávid og Ivka bag dem.

    Mysterienatten

    En bog til Klára

  2. Holdene samles uden for bageriet, fru Lienka står på trappen og holder fire kuverter op, Klára melder sig med sin lillebror og tøjdyret, Dávid og Ivka ved siden af dem. Efterårsferie hos mormor. Syv dage. Ét bageri. Og en lillebror. Fru Lienka: Fire kuverter. I den sidste ligger et kodeord til mig. Intet kodeord, intet mål. Fru Lienka: Den, der først er tilbage inden klokken otte, kommer på Mysterietavlen. Klára: Hold: mig, min lillebror og Gustáv. Fru Lienka: Et tøjdyr tæller som en halv. Dávid: Vi er også kun to. Rišo er hos sin mormor. Vi slår jer alligevel. Fru Lienka: Kun i aften er to nok. To og en halv også.

    Efterårsferie hos mormor. Syv dage. Ét bageri. Og en lillebror.

    Fru Lienka: Fire kuverter. I den sidste ligger et kodeord til mig. Intet kodeord, intet mål.

    Fru Lienka: Den, der først er tilbage inden klokken otte, kommer på Mysterietavlen.

    Klára: Hold: mig, min lillebror og Gustáv.

    Fru Lienka: Et tøjdyr tæller som en halv.

    Dávid: Vi er også kun to. Rišo er hos sin mormor. Vi slår jer alligevel.

    Fru Lienka: Kun i aften er to nok. To og en halv også.

  3. Holdene åbner den første kuvert med en kode, Klára knækker den hurtigt på bageriets trappe og løber af sted med Vilko; ved busstoppestedet får hun den anden kuvert. EXVVWRS Dávid: Hvad er det? Stavefejl? Klára: Ryk én… vrøvl. Ryk tre… Busstop. Vilko: Du er som en computer. Et–nul til udeholdet. Klára: „Gå til Tidens Vogter.“ Hvem er Tidens Vogter? Vilko: Mormors vækkeur?

    EXVVWRS

    Dávid: Hvad er det? Stavefejl?

    Klára: Ryk én… vrøvl. Ryk tre… Busstop.

    Vilko: Du er som en computer.

    Et–nul til udeholdet.

    Klára: „Gå til Tidens Vogter.“ Hvem er Tidens Vogter?

    Vilko: Mormors vækkeur?

  4. Klára søger på sin telefon, så følger hun og Vilko i al hemmelighed efter Dávid og Ivka hen til statuen af Tidens Vogter; Vilkos tøjdyr piber, og de to vender sig om. Internettet ved intet om Tidens Vogter. Internettet har aldrig været her. Ivka: Vogteren er statuen ved skolen. Det ved alle. Dávid: Jeg vidste det først. Ivka: Du er altid først. Vilko: Er vi spioner? Klára: Vi er turister. PIIIB! Dávid: Følger I efter os? Klára: Mig? Jeg lufter min hamster.

    Internettet ved intet om Tidens Vogter. Internettet har aldrig været her.

    Ivka: Vogteren er statuen ved skolen. Det ved alle.

    Dávid: Jeg vidste det først.

    Ivka: Du er altid først.

    Vilko: Er vi spioner?

    Klára: Vi er turister.

    PIIIB!

    Dávid: Følger I efter os?

    Klára: Mig? Jeg lufter min hamster.

  5. Ved statuen får begge hold en tredje kuvert med en kode af symboler, de går hver til sit, og Klára knækker den på en bænk under en lygte. (en kode af symboler) (en kode af symboler) (en kode af symboler) ▲=U ●=N ■=D ◆=E ★=R ✚=T ▼=H ◐=B ♥=C ♣=O ♠=I ☾=L ✿=W ▶=K ◀=G ✖=S Ivka: De symboler kender jeg ikke. Klára (tænker): Det gør jeg. Dávid: Vi klarer os selv. Klára: Det gør jeg også. Vilko: Hej hej! Klára: „Under bænken på bakken, hvor hele kvarteret kælker om vinteren.“ Klára: …Fedt. Hvilken bakke?

    (en kode af symboler)

    (en kode af symboler)

    (en kode af symboler)

    ▲=U ●=N ■=D ◆=E ★=R ✚=T ▼=H ◐=B ♥=C ♣=O ♠=I ☾=L ✿=W ▶=K ◀=G ✖=S

    Ivka: De symboler kender jeg ikke.

    Klára (tænker): Det gør jeg.

    Dávid: Vi klarer os selv.

    Klára: Det gør jeg også.

    Vilko: Hej hej!

    Klára: „Under bænken på bakken, hvor hele kvarteret kælker om vinteren.“

    Klára: …Fedt. Hvilken bakke?

  6. Klára sidder på bænken med Vilko sovende på skulderen, tre bakker bag bebyggelsen; på den anden side af gaden gætter Dávid og Ivka over deres ark. Klára vækker Vilko og rejser sig. (en kode af symboler) ▲=U ●=N ■=D ◆=E ★=R ✚=T ▼=H ◐=B ♥=C ♣=O ♠=I ☾=L ✿=W ▶=K ◀=G ✖=S UNDER BÆNKEN PÅ BAKKEN, HVOR HELE KVARTERET KÆLKER OM VINTEREN 19.31. Beskeden er knækket. Der er tre bakker. Ivka: Ved garagerne? I parken? Ved vandtårnet? Dávid: Måske er det et kort. Eller en pizza. Klára: Op med dig. Vi skal mase os ind hos nogen.

    (en kode af symboler)

    ▲=U ●=N ■=D ◆=E ★=R ✚=T ▼=H ◐=B ♥=C ♣=O ♠=I ☾=L ✿=W ▶=K ◀=G ✖=S

    UNDER BÆNKEN PÅ BAKKEN, HVOR HELE KVARTERET KÆLKER OM VINTEREN

    19.31. Beskeden er knækket. Der er tre bakker.

    Ivka: Ved garagerne? I parken? Ved vandtårnet?

    Dávid: Måske er det et kort. Eller en pizza.

    Klára: Op med dig. Vi skal mase os ind hos nogen.

  7. Klára går over til Dávid og Ivka og rækker dem sin notesbog; de bliver enige, og alle fire løber ad stien under lygterne. ▲=U ●=N ■=D ◆=E ★=R ✚=T ▼=H ◐=B ♥=C ♣=O ♠=I ☾=L ✿=W ▶=K ◀=G ✖=S UNDER BÆNKEN PÅ BAKKEN, HVOR HELE KVARTERET KÆLKER OM VINTEREN (en kode af symboler) Klára: Jeg ved, hvad der står. I ved, hvilken bakke. Dávid: Og hvorfor skal vi dele? Klára: Fordi jeg har halvdelen, I har halvdelen, og Gustáv er en halv. Og I holdt det på skrå. Ivka: Hele kvarteret kælker kun på én. Kælkebakken bag garagerne. Dávid: Okay. Men jeg er kaptajn. Klára: Selvfølgelig, kaptajn. Vilko: Jeg er sulten.

    ▲=U ●=N ■=D ◆=E ★=R ✚=T ▼=H ◐=B ♥=C ♣=O ♠=I ☾=L ✿=W ▶=K ◀=G ✖=S

    UNDER BÆNKEN PÅ BAKKEN, HVOR HELE KVARTERET KÆLKER OM VINTEREN

    (en kode af symboler)

    Klára: Jeg ved, hvad der står. I ved, hvilken bakke.

    Dávid: Og hvorfor skal vi dele?

    Klára: Fordi jeg har halvdelen, I har halvdelen, og Gustáv er en halv. Og I holdt det på skrå.

    Ivka: Hele kvarteret kælker kun på én. Kælkebakken bag garagerne.

    Dávid: Okay. Men jeg er kaptajn.

    Klára: Selvfølgelig, kaptajn.

    Vilko: Jeg er sulten.

  8. På bakken bag garagerne trækker Ivka en dåse med kodeordet frem under en bænk; Dávid afkoder det selv på vejen og siger det til fru Lienka lige før otte. PXIILQ PXIILQ PXIILQ Ivka: Mig først, for en gangs skyld! Dávid: Kaptajnen knækker kodeordet. På vejen. Klára: Giv mig den! Dávid: Kaptajn! …Jeg har den! Donut! Dávid: Kodeord: donut! Fru Lienka: Nej. 19.59.

    PXIILQ

    PXIILQ

    PXIILQ

    Ivka: Mig først, for en gangs skyld!

    Dávid: Kaptajnen knækker kodeordet. På vejen.

    Klára: Giv mig den!

    Dávid: Kaptajn! …Jeg har den! Donut!

    Dávid: Kodeord: donut!

    Fru Lienka: Nej.

    7:59.

  9. Tvillingerne buser ind i bageriet, alle griner, Ivka skubber en kogle over til Klára; hos mormor åbner Klára sin kuffert, og om morgenen finder de et prikklistermærke ved busstoppestedet. Tvillingerne: Muffin! Fru Lienka: Rigtigt! Først. Klára: …Muffin. Fru Lienka: Også rigtigt. Andenplads. Dávid: Kaptajnens skyld. Vilko: Jeg ville også have sagt donut. Ivka: Tager du med os i morgen? På fredag møder du Rišo. Klára: I morgen. Måske. Ivka: Den her er ikke fra fru Lienka. Klára: Så er den vores. Fortsættes: Hvem klistrer prikkerne op?

    Tvillingerne: Muffin!

    Fru Lienka: Rigtigt! Først.

    Klára: …Muffin.

    Fru Lienka: Også rigtigt. Andenplads.

    Dávid: Kaptajnens skyld.

    Vilko: Jeg ville også have sagt donut.

    Ivka: Tager du med os i morgen? På fredag møder du Rišo.

    Klára: I morgen. Måske.

    Ivka: Den her er ikke fra fru Lienka.

    Klára: Så er den vores.

    Fortsættes: Hvem klistrer prikkerne op?

  10. Eksempel — opfundet barn

    Slut på eksemplet

    Det var de første 8 af 16 sider. I hele bogen fortsætter historien til slutningen.

Træk med en finger, spred to fingre for at zoome. Næste og Tilbage går et billede ad gangen.

Det fandt barnet på

  1. Talent

    kan knække enhver kode

    Spillet har fire kuverter med koder, og læserne kan knække dem sammen med Klára.

  2. Personlighed

    lidt ironisk

    »Mig? Jeg lufter min hamster.«

  3. Familie

    hendes bror Vilko og Gustáv, en legetøjshamster

    »Holdet: mig, min bror og Gustáv.« — »Et tøjdyr tæller som en halv.«

  4. Ønske

    »Jeg vil have en historie med et mysterium og en, der er virkelig god til koder. Og den må ikke være cringe.«

    Mysterienatten: et gadespil med koder, mål ved bageren inden klokken otte.

  5. Verden og stil

    Vores gade, anime

    En helt almindelig boligblok om aftenen, tegnet som anime.

Det tilføjede forælderen

Emne
venner: at komme med i legen
Note
»Siden vi flyttede, har hun lukket sig inde, hun siger, at hun ikke har brug for nogen her, og at vi alligevel flytter tilbage en dag. Pres hende ikke, men lad hende se, at man kan tage det første skridt.«

Der er ingen flytning i historien — Klára er kun hos sin mormor en uge, og børnene der ved ting, hun ikke ved.

Ingen i historien siger moralen højt — den ligger i det, figurerne gør.

Om eksemplerne

De første sider af personlige bøger, præcis som en familie får dem: en billedbog til 4–5 år og tegneserier til 6–8, 7–9, 9–11 og 12–14 år, hver i sin tegnestil. Historien til 7–9 år er her to gange: én gang er heltinden Ema, der bruger kørestol, og én gang er Ema heltens veninde. Børnene i eksemplerne er opdigtede — oplæg, manuskript, tegninger og kontrol har vi lavet med samme proces som ved en rigtig bestilling. Hele bogen har flere sider: en historie til 9,90 € (1 historie · 16 sider) eller et helt eventyr til 24,90 € (3 historier · 48 sider), som billedbog eller tegneserie.

  • Børnene i eksemplerne er opdigtede — intet rigtigt barn, intet foto.
  • AI tegner, et menneske har tjekket hver side.
  • Et eksempel er begyndelsen på en bog; hele bogen har en begyndelse og en slutning.

Vi tegner en bog som denne sammen med dit barn

Først tegner vi dit barn som helt, gratis. Kun hvis du kan lide det, betaler du, én gang: en historie til 9,90 € (1 historie · 16 sider) eller et helt eventyr til 24,90 € (3 historier · 48 sider), som billedbog eller tegneserie.

Ofte stillede spørgsmål

Er børnene i eksemplerne rigtige?

Nej. Bruno, Lina, Ema, Kubo, Tobi, Klára og alle de andre er opdigtede. Vi viser aldrig kunders børn på hjemmesiden.

Kommer mit barns bog til at se sådan ud?

Sådan begynder en bog til den alder. En historie har 16 sider (billedbog eller tegneserie), et eventyr er tre historier (3 historier · 48 sider); dit barn vælger tegnestilen blandt 20 muligheder, og historien skrives helt fra bunden ud fra dit oplæg.

Billedbog eller tegneserie?

En billedbog har et stort billede og et par sætninger på hver side og læses højt af en forælder — vi anbefaler den til 4–5 år. En tegneserie har tegneseriefelter og talebobler, som dit barn læser selv — fra 6 år.

Hvem tegner den?

AI tegner den ud fra et figurark, som vi laver én gang og låser. Vi skriver manuskriptet efter børnepsykologiske principper for alderen, sætter selv talebobler ind, og et menneske tjekker hver side.