Vrede og at falde til ro

Hvordan kan jeg hjælpe mit barn med at håndtere vrede?

Kort fortalt

Vrede er i orden, men at gøre andre ondt er ikke, og det, der hjælper børn, er en enkel rutine: mærke vredens tegn i kroppen, stoppe, falde til ro, sige med ord, hvad de vil, og rette op på det, der gik galt. I historien »Vrede og at falde til ro« øver dit barn disse skridt som helten i sin egen tegneserie.

Usikker på emnet? Guide efter alder →

En pige i Drageriget laver en rolig »drageånde«; hendes flammende vrede bliver til små gnister, og en lille drageunge efterligner hende.

Det øver dit barn

Færdigheden

At mærke vreden i kroppen, stoppe, falde til ro (for eksempel med en »drageånde«) og sige med ord, hvad jeg vil — uden at gøre nogen ondt.

Det klarer historien selv — uden arbejde for dig

Helten har en kraft, der eksploderer, når helten bliver vred. På næstsidste side ser helten, at en ven blev bange; på sidste side bruger helten åndedrættet og siger, hvad der gør helten vred. Teknikken dukker op to gange i historien, og til sidst siger helten den med enkle ord.

Fem skridt, dit barn øver

  1. Mærk tegnene i kroppen

    Varme kinder, knyttede næver, et hamrende hjerte — »vulkanen vågner«.

  2. Stop og træd tilbage

    Stop, tag et skridt tilbage, hold hænderne for dig selv. Gør ikke nogen ondt.

  3. Fald til ro

    En langsom »drageånde«, som når man puster fødselsdagslys ud, tæl til fem, eller et roligt sted.

  4. Sig med ord, hvad jeg vil

    »Jeg er sur, fordi du væltede mit tårn. Jeg vil bygge det igen.«

  5. Ret op på det, der gik galt

    Hvis noget gik i stykker, eller nogen kom til skade — sig undskyld og hjælp.

Sådan viser historien det

Helten har en kraft, der bryder ud, når helten bliver vred — ild, en storm, en magnet. Dit barn vælger verdenen; færdigheden er altid den samme.

  1. 1 · Opdag

    Heltens vulkan går i udbrud og ødelægger noget fint. En gammel drage viser, hvordan man puster, indtil ilden falder til ro.

  2. 2 · Prøv

    Dit barn finder på, hvad helten siger i stedet for at eksplodere. I et sværere øjeblik prøver helten det — og det virker i hvert fald halvt.

  3. 3 · Lær fra dig

    En lille drage er vred. Helten giver råd med sine egne ord; dit barn får Heltekortet »Når det koger inde i mig, …«.

Et skridt i virkeligheden

Bogens sidste side: samme skridt derhjemme — da en søster vælter klodstårnet.

Efter alder

3–5 år
Udvikling
Kan skelne grundlæggende følelser (glad, ked af det, vred, bange); at holde sig tilbage og vente er barnet stadig ved at lære. Ét skridt og ét ord for følelsen hjælper. Pons et al. 2004⁠; Diamond & Lee 2011
I historien
En kort historie uden spænding; vrede som et lille dyr eller vejret, ét skridt (vejrtrækning). En forælder læser tegneserien højt.
6–8 år
Udvikling
Forstår efterhånden blandede følelser, og at følelser kan skjules; kan mærke, hvad der gjorde barnet vredt. Pons et al. 2004⁠; Harter & Buddin 1987
I historien
Hele rutinen med fem skridt; helten sætter navn på følelsen og siger den replik, dit barn har fundet på.
9–11 år
Udvikling
Følsom over for »du skal« og over for kontrol — en kontrollerende tone forringede den dybere læring hos 11–12-årige. Det hjælper at kende sine egne udløsere. Vansteenkiste et al. 2005
I historien
Vrede blandt venner og i spil; fokus er på ord og at gøre det godt igen, mindre på »magi«.
12–14 år
Udvikling
Regler, der blev givet på en kontrollerende måde, hang sammen med mere trods hos unge; derfor tilbyder vi en plan, de selv laver, og respekt, ikke en belæring. Van Petegem et al. 2015
I historien
Ingen belæringer, mere humor og flere egne valg; for eksempel en stil som manga eller graffiti.

Det bygger vi på

Tilgangen

Følelsescoaching: følelser er tilladt, at gøre ondt er ikke. Den voksne sætter navn på følelsen og accepterer den, og først derefter leder I efter en løsning sammen. Børns selvkontrol bliver bedre med øvelse, der gradvist bliver sværere — derfor gentages teknikken i historien.

Hvor stærkt forskningen støtter denne tilgang: stærkt for forældreprogrammer baseret på følelsescoaching, moderat for enkelte teknikker (som vejrtrækning)

Vurderingen gælder tilgangen, ikke vores tegneserie — selve tegneserien er endnu ikke videnskabeligt testet.

Hvad forskningen siger

  1. Følelsescoaching — at lægge mærke til en følelse, sætte navn på den, acceptere den og lede efter en løsning — blev beskrevet af John Gottmans team.

    grundlæggende undersøgelse · familier med børn · hvordan forældre reagerer på følelser · Gottman et al. 1996

  2. Efter forældreprogrammet Tuning in to Kids coachede forældrene deres børns følelser mere og afviste dem mindre.

    interventionsundersøgelse · 216 forældre til 4–5-årige · forældrenes adfærd målt · Havighurst et al. 2010

  3. I en yderligere undersøgelse af samme program havde børnene færre adfærdsproblemer, efter at deres forældre havde taget kurset, vurderet af lærerne.

    interventionsundersøgelse · 54 familier med små børn med adfærdsproblemer · lærervurderinger · Havighurst et al. 2013

  4. Evnen til at stoppe og holde sig tilbage (eksekutive funktioner) bliver bedre hos børn med øvelse, der gradvist bliver sværere.

    oversigt over interventioner (Science) · børn · Diamond & Lee 2011

  5. Den populære idé om, at »viljestyrken slipper op«, blev ikke bekræftet af en stor replikation (d = 0,04) — derfor bruger vi den ikke i vores historier.

    replikation på tværs af 23 laboratorier · 2.141 deltagere · Hagger et al. 2016

Det lover vi ikke om dette emne

At tegneserien vil stoppe vredesudbrud. Evidensen gælder forældreprogrammer; selve tegneserien er endnu ikke testet.

Vigtigste kilder

  1. Gottman, J. M., Katz, L. F., & Hooven, C. (1996). Parental meta-emotion philosophy and the emotional life of families. Journal of Family Psychology, 10(3), 243–268. doi.org/10.1037/0893-3200.10.3.243 metadata
  2. Havighurst, S. S., Wilson, K. R., Harley, A. E., Prior, M. R., & Kehoe, C. (2010). Tuning in to Kids: Improving emotion socialization practices in parents of preschool children. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 51(12), 1342–1350. doi.org/10.1111/j.1469-7610.2010.02303.x abstract
  3. Havighurst, S. S., et al. (2013). "Tuning into Kids": Reducing young children's behavior problems using an emotion coaching parenting program. Child Psychiatry & Human Development, 44(2), 247–264. doi.org/10.1007/s10578-012-0322-1 abstract
  4. Eisenberg, N., Spinrad, T. L., & Eggum, N. D. (2010). Emotion-related self-regulation and its relation to children's maladjustment. Annual Review of Clinical Psychology, 6, 495–525. doi.org/10.1146/annurev.clinpsy.121208.131208 metadata
  5. Diamond, A., & Lee, K. (2011). Interventions shown to aid executive function development in children 4 to 12 years old. Science, 333(6045), 959–964. doi.org/10.1126/science.1204529 metadata
  6. Hagger, M. S., et al. (2016). A multilab preregistered replication of the ego-depletion effect. Perspectives on Psychological Science, 11(4), 546–573. doi.org/10.1177/1745691616652873 abstract
  7. Pons, F., Harris, P. L., & de Rosnay, M. (2004). Emotion comprehension between 3 and 11 years: Developmental periods and hierarchical organization. European Journal of Developmental Psychology, 1(2), 127–152. doi.org/10.1080/17405620344000022 metadata
  8. Harter, S., & Buddin, B. J. (1987). Children's understanding of the simultaneity of two emotions: A five-stage developmental acquisition sequence. Developmental Psychology, 23(3), 388–399. doi.org/10.1037/0012-1649.23.3.388 metadata
  9. Vansteenkiste, M., Simons, J., Lens, W., Soenens, B., & Matos, L. (2005). Examining the motivational impact of intrinsic versus extrinsic goal framing and autonomy-supportive versus internally controlling communication style. Child Development, 76(2), 483–501. doi.org/10.1111/j.1467-8624.2005.00858.x abstract
  10. Van Petegem, S., Soenens, B., Vansteenkiste, M., & Beyers, W. (2015). Rebels with a cause? Adolescent defiance from the perspective of reactance theory and self-determination theory. Child Development, 86(3), 903–918. doi.org/10.1111/cdev.12355 abstract
  • resumé resumé eller fuld tekst læst
  • metadata bibliografiske oplysninger bekræftet
  • institution officielt dokument fra en institution

Hvem har lavet dette, og hvornår

Skrevet af Ink & Braves redaktion ud fra vores evidensgrundlag (kilder verificeret 8. november 2026, senest opdateret 9. november 2026).

Sådan tjekker vi kilder Alle kilder

En bonus, ikke en lektie

Hvis du har lyst

  • Når der er ro, kan I lege »drageånde« sammen — hvem kan puste langsomst?
  • I kan hænge Heltekortet på køleskabet. Hvis dit barn ikke har lyst, er det helt i orden.

Når en tegneserie ikke er nok

  • Udbruddene er meget hyppige eller lange, eller dit barn gør sig selv eller andre ondt under dem.
  • Vreden følges med tristhed, frygt eller problemer i skolen.
  • Tal i så fald med din læge, skolens psykolog (PPR) eller en børnepsykolog.

Brug for hjælp lige nu? Hvis nogen er i fare, så ring til det lokale alarmnummer — 112 i EU, 999 i Storbritannien, 911 i USA og Canada, 000 i Australien. Hjælpetelefoner for børn og forældre efter land

Ofte stillede spørgsmål

Er vrede normalt hos børn?

Ja. Vrede er en helt almindelig følelse. Tegneserien viser ikke dit barn, at det ikke må blive vredt — den viser, hvordan man falder til ro og siger, hvad man vil, uden at gøre nogen ondt.

Hvad er drageånde?

En langsom udånding, som om dit barn puster lysene ud på en kage. I historien ser helten en drage gøre det og prøver det så selv.

Skal jeg »undervise« mit barn, når det er vredt?

Nej. Historien viser skridtene. Under et udbrud er det nok at blive roligt i nærheden; I kan tale om historien senere, når der er ro — hvis du har lyst.

Læsning for forældre

Artikler til forældreSådan hjælper du et vredt barn: hvad virker i hvilken alder?Læs artiklen
Personlig historie

Personlig bog: Vrede og at falde til ro

En personlig bog om dette emne — en historie til 9,90 € (1 historie · 16 sider) eller et helt eventyr til 24,90 € (3 historier · 48 sider), som billedbog eller tegneserie. Først en gratis tegning af helten.

Verdener, hvor emnet er bygget ind i verdens love

Relateret